Avansert søk

7 treff

Nynorskordboka 7 oppslagsord

hustru

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt hústrú; same opphav som husfrue

Tyding og bruk

kvinneleg ektefelle;
kone

frue

substantiv hokjønn

Opphav

seint norrønt frú, frúa, frúva; frå gammalengelsk , same opphav som Frøya

Tyding og bruk

  1. gift kvinne, kone (1), hustru
    Døme
    • ho er vorten fin frue no;
    • dokteren og frua;
    • herr Hansen med frue;
    • er frua inne?
  2. i tiltale til gift eller ugift kvinne;
    jamfør fru
    Døme
    • ver så god, frue
  3. om eldre forhold: høgboren, gjæv kvinne;
    herskarinne

Faste uttrykk

  • vår frue
    jomfru Maria

viv

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt víf; samanheng med veifte og vifte (2

Tyding og bruk

brukt skjemtande eller arkaiserande: kone, hustru
Døme
  • husbonden og vivet hans

vicomtesse

substantiv hokjønn

Uttale

vikåmtesˋse eller  vikåmtesˊs

Tyding og bruk

hustru til ein vicomte

ektehustru

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

gift kvinne;
hustru, kvinneleg ektefelle

gemalinne

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. fyrsteleg hustru
  2. kvinneleg ektefelle

gamet

substantiv hankjønn

Opphav

av gresk gametes ‘ektemann’, gamete ‘hustru’

Tyding og bruk