Avansert søk

36 treff

Nynorskordboka 36 oppslagsord

fiende

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt fjándi, opphavleg presens partisipp av fjá ‘hate’

Tyding og bruk

  1. person som ynskjer eller prøver å motarbeide, skade eller øydeleggje ein annan;
    person ein har eit dårleg forhold til;
    Døme
    • vener og fiendar;
    • ha mange fiendar;
    • argaste fienden min
  2. person som aktivt motarbeider ein institusjon, idé eller liknande;
    Døme
    • fiendar av systemet;
    • ein fiende av overdriven kommersialisme
  3. i bunden form eintal: gruppe, væpna styrke, stat eller liknande som ein kjempar mot i krig eller konflikt
    Døme
    • slå fienden

uangripeleg

adjektiv

Opphav

jamfør angripe

Tyding og bruk

  1. som ikkje kan klandrast eller kritiserast;
    Døme
    • framstille noko på ein uangripeleg måte
  2. som ein ikkje kan motbevise;
    Døme
    • ei uangripeleg sanning
  3. som ein ikkje kan angripe eller skade
    Døme
    • ein uangripeleg fiende

bombing

substantiv hokjønn

Opphav

av bombe (2

Tyding og bruk

angrep med bomber (1 mot styrkane, sivilfolket eller infrastrukturen til ein fiende, ofte med bruk av bombefly;
Døme
  • bombinga av Bodø;
  • bombinga rammar uskuldige og forsvarslause folk;
  • gje ordre om bombing

usynleg

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som ein ikkje kan sjå
    Døme
    • usynleg saum i klede;
    • usynleg blekk;
    • tryllekunstnaren gjorde seg usynleg
  2. som ein førestiller seg, men som ikkje kan sansast;
    ulekamleg, abstrakt, tenkt
    Døme
    • vere verna av usynlege hender;
    • vere knytt saman av usynlege band;
    • kjempe mot ein usynleg fiende
  3. som er vanskeleg å leggje merke til;
    Døme
    • kjenne seg heilt usynleg;
    • gjere seg usynleg i folkemengda;
    • lide av ein usynleg sjukdom

vende 3

venda

verb

Opphav

norrønt venda; samanheng med vinde (2

Tyding og bruk

  1. setje i rørsle rundt ein (tenkt) akse slik at ei anna side kjem fram eller opp;
    Døme
    • plogen vender grastorva;
    • vende nasen heimover;
    • vende blikket nedover;
    • dei vende ansikta mot kvarandre;
    • vende på hovudet
  2. ta ei anna lei;
    Døme
    • vende kursen nordover;
    • vende og gå tilbake;
    • det gjeld å vende i tide
  3. peike i ei viss retning
    Døme
    • rommet vender ut mot hagen;
    • vende handflatene oppover;
    • vende våpenet mot noko;
    • stolane stod vende mot scena
  4. Døme
    • skal vi vende heimover snart?
    • trekkfuglane vender sørover om hausten
  5. få til å endre seg;
    snu til det betre
    Døme
    • vende ei negativ utvikling;
    • vende kampen til siger
  6. sikte inn;
    Døme
    • vende merksemda mot det største problemet;
    • vende tankane mot noko anna
  7. avhende, byte bort, selje
    Døme
    • vende noko i pengar

Faste uttrykk

  • snu/vri og vende på
    undersøkje eller diskutere frå mange synsvinklar;
    saumfare
    • pappa skal alltid snu og vende på det eg seier;
    • det er eit problem uansett korleis vi vrir og vender på det
  • vende nokon/noko ryggen
    vise nokon eller noko frå seg;
    halde seg borte frå nokon eller noko;
    avvise, svikte
    • dei vende familien sin ryggen;
    • ho vender partiet ryggen
  • vende heim
    kome tilbake til ein plass ein reknar som heim
    • eldstedottera vender heim etter sommaren
  • vende inn
    i matlaging: blande varsamt inn
  • vende om
    1. endre slik at noko peikar eller rører seg i motsett retning
      • båten vende om grunna dårleg vêr;
      • vegen er no stengt, og bilane må vende om
    2. forandre framgangsmåte eller meining
      • forsøkje å få skeptikarane til å vende om;
      • prosjektet er nesten ferdig, så vi kan ikkje vende om no
  • vende seg bort
    1. snu seg slik at ein ikkje lenger har framsida mot noko eller nokon
      • vende seg bort frå fjernsynet;
      • ikkje vend deg bort frå meg når eg snakkar til deg!
    2. få eit meir distansert forhold til;
      trekkje seg unna
      • han har vendt seg bort frå familien sin
  • vende seg mot
    1. gjere til ein motstandar eller fiende;
      ta kampen mot
      • vende seg mot sine eigne;
      • eg har ei kjensle av at folk har vendt seg mot meg
    2. flytte fokuset, interessa eller innsatsen over til
      • bedrifta vender seg mot den internasjonale marknaden;
      • artisten vender seg meir og meir mot elektronisk musikk
  • vende seg til
    rette seg mot for råd, hjelp, inspirasjon eller anna
    • eg er i djup krise, og eg veit ikkje kven eg skal vende meg til
  • vende tilbake
    1. kome eller flytte til ein stad ein har vore eller budd tidlegare
      • det er godt å vende tilbake til heimlandet;
      • etter reisa vende ho tilbake til heimbygda;
      • gjerningspersonen vender ofte tilbake til åstaden
    2. ta opp att noko som har vore eller noko ein har gjort tidlegare
      • vende tilbake til kvardagen;
      • eg vender ofte tilbake til forfattarskapen hennar

ven 1, venn

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt vinr; samanheng med latin venus ‘venleik’

Tyding og bruk

  1. person ein har eit nært forhold til, og som ein har mykje omgang med;
    særs god kjenning, kamerat (1)
    Døme
    • ein god ven;
    • ha mange vener;
    • skal vi vere vener?
    • møte slekt og vener;
    • hei på deg, gode ven!
    • ho er ein nær ven av familien;
    • eg trur ikkje vi skal vere vener meir
    • brukt som kjæleord:
      • godt å sjå deg, venen min!
      • kjære venen min;
      • gjekk det bra, litle ven?
  2. person eller dyr som har eit forsonleg eller godmodig forhold til nokon eller noko
    Døme
    • skilje mellom ven og fiende;
    • bli vener att etter usemja;
    • vi treng dragkraft frå våre vener i pressa;
    • hund og katt kan vere gode vener;
    • ikkje skyt, vi kjem som vener
  3. Døme
    • få seg ein ny ven
  4. medlem i visse kristne trussamfunn
    Døme
    • Smiths vener
  5. person som har ei særleg interesse eller glede av noko
    Døme
    • vere ven med naturen;
    • ein sann ven av gode historier
  6. Døme
    • starte kronerulling blant vener av museet;
    • ein mangeårig ven av klubben
  7. person som har positiv omgang med noko
    Døme
    • vi var ikkje heilt ven med ballen i dag;
    • eg har aldri vore ven med kroppen min
  8. brukt i ubunden form fleirtal om enkelperson
    Døme
    • ho har eg vore vener med lenge;
    • han prøvde å bli vener med den nye sjefen

Faste uttrykk

  • vår ven
    brukt spøkefullt om person, dyr eller fenomen som alle kjenner (og har kjær)
    • maten hadde ikkje vorte like god utan vår ven grisen

vende seg mot

Tyding og bruk

Sjå: vende
  1. gjere til ein motstandar eller fiende;
    ta kampen mot
    Døme
    • vende seg mot sine eigne;
    • eg har ei kjensle av at folk har vendt seg mot meg
  2. flytte fokuset, interessa eller innsatsen over til
    Døme
    • bedrifta vender seg mot den internasjonale marknaden;
    • artisten vender seg meir og meir mot elektronisk musikk

fiendehand, fiendshand

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

makt ein fiende (3) har over nokon
Døme
  • fri nokon frå fiendehand

Faste uttrykk

  • falle for fiendehand
    bli drepen av fienden i strid

klinsj, clinch

substantiv hankjønn

Uttale

klinsj

Opphav

frå engelsk; samanheng med klinke (3

Tyding og bruk

usemje, konflikt (1) mellom personar eller grupper
Døme
  • gå i klinsj med nokon;
  • skape full klinsj mellom partane

Faste uttrykk

  • gå i klinsj
    1. om boksarar: kome så tett inn på kvarandre at det ikkje vert rom for fullt slag
    2. hamne i konflikt med nokon
      • gå i klinsj med sin verste fiende;
      • politikarane gjekk i klinsj med lokalbefolkninga

bresje

substantiv hankjønn

Opphav

frå fransk, opphavleg gammalhøgtysk; samanheng med brekke (2

Tyding og bruk

opning i forsvarsverk som ein fiende har skote, sprengt eller liknande
Døme
  • keisaren rei gjennom ein bresje i muren;
  • ein bulldosar slo ein bresje i jordvollen

Faste uttrykk

  • gå/stå i bresjen for
    kjempe for;
    verje
    • gå i bresjen for meir likestilling;
    • stå i bresjen for feiringa
  • slå ein bresje i
    i overført tyding: gå til åtak på og gjere svakare;
    (delvis) bryte ned
    • slå ein bresje i argumentasjonen