Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
2 treff
Nynorskordboka
2
oppslagsord
dug
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
dugr
;
av
duge
Tyding og bruk
dugleik
Døme
ha både hug og dug til noko
;
det er dug og nerve i filmen
Artikkelside
duge
duga
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
duga
;
samanheng med
dyd
og
dyktig
Tyding og bruk
vere
brukande
,
gagne
;
vere
dugande
(2)
Døme
dette duger ikkje
stort
treet duger ikkje til vyrke
vere flink
eller
sterk nok, vere
før
(
1
I
, 1)
Døme
duge til jobben
greie
(
3
III
, 2)
, kunne
Døme
han dugde ikkje teie lenger
Artikkelside