Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
22 treff
Bokmålsordboka
11
oppslagsord
ynde
2
II
verb
Vis bøyning
Opphav
beslektet
med
ynde
(
1
I)
og
unne
Betydning og bruk
like svært godt
;
være glad i
Eksempel
Norge ynder å kalle seg en velferdsnasjon
brukt som
adjektiv
:
en
yndet
foredragsholder
Faste uttrykk
ynde seg inn hos
prøve å bli likt
;
jamfør
innynde
han yndet seg inn hos kundene
Artikkelside
ynde
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
yndi
‘glede’
Betydning og bruk
yndig utseende
eller
vesen
Eksempel
ynden
hos et lite barn
;
ynden
i et rolig landskap
;
de danser ballett med ynde og stil
Artikkelside
ynde seg inn hos
Betydning og bruk
prøve å bli likt
;
jamfør
innynde
;
Se:
ynde
Eksempel
han yndet seg inn hos kundene
Artikkelside
eden
substantiv
intetkjønn
Opphav
fra
hebraisk
‘ynde, lyst’, etter 1. Mos 2,8, navn på stedet der paradishagen lå
Betydning og bruk
fredelig og paradisisk sted
;
frodig og blomstrende sted
Eksempel
hun ville omskape den tørre marka til et eden
Faste uttrykk
Edens hage
paradisisk sted
øya er en Edens hage, en perle
Artikkelside
yndling
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
etter
tysk
;
av
ynde
(
2
II)
Betydning og bruk
person som er godt likt
;
favoritt
(1)
Eksempel
være sjefens
yndling
Artikkelside
yndig
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
av
ynde
(
1
I)
Betydning og bruk
vakker, søt
;
yndefull
Eksempel
en yndig bukett
;
en yndig katt
;
yndige barn
Artikkelside
ynder
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
av
ynde
(
2
II)
Betydning og bruk
bare
i forbindelse med
preposisjonen ‘av’: person som setter pris på noe
;
jamfør
velynder
Eksempel
være en
ynder
av malerkunst
Artikkelside
yndefull
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
av
ynde
(
1
I)
Betydning og bruk
svært vakker og tillokkende
;
yndig
Eksempel
yndefulle bevegelser
;
grasiøse og yndefulle svaner
Artikkelside
grasiøs
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
fra
fransk
;
av
latin
gratia
‘ynde’
Betydning og bruk
elegant
,
yndefull
Eksempel
grasiøse
bevegelser
Artikkelside
gratie
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Uttale
graˊtsie
Opphav
av
latin
gratia
;
jamfør
gratulere
Betydning og bruk
ynde
(
1
I)
Eksempel
føre seg med
gratie
i romersk
mytologi
: hver av tre gudinner for skjønnhet, ynde og glede
Eksempel
de tre
gratier
Artikkelside
Nynorskordboka
11
oppslagsord
ynde
2
II
ynda
verb
Vis bøying
Opphav
jamfør
bokmål
og
dansk
ynde
;
truleg
samanheng
med
unne
eller
omlaga av dette under påverknad av
ynde
(
1
I)
Tyding og bruk
like særs godt
Døme
læraren yndar Arne framfor dei andre barna
;
ho ynda å snakke om seg sjølv
brukt som adjektiv:
ein ynda tilhaldsstad
;
dei mest ynda diktarane våre
Faste uttrykk
ynde seg inn hos
prøve å bli likt av (nokon)
han forstod å ynde seg inn hos sjefen
Artikkelside
ynde
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
yndi
‘glede’
Tyding og bruk
noko særs fint, blidt og tillokkande i utsjånad
eller
vesen
Døme
kvinneleg ynde og ungdom
;
ei kvinne av det finaste ynde
;
dette landskapet eig eit særskilt ynde
;
bygda ligg der i alt sitt ynde
;
diktet er fullt av lyrisk ynde
;
øvingane blir utførte med ynde
godvilje
,
velvilje
,
hugnad
Døme
ingen hadde noko ynde til han
;
finne seg hugnad og ynde
;
dei hadde ynde hos folket
Artikkelside
eden
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
frå
hebraisk
‘ynde, lyst’, etter 1. Mos. 2,8 namn på staden der paradishagen låg
Tyding og bruk
fredeleg og paradisisk stad
;
herleg, frodig og blømande stad
Døme
staden er eit eden
Faste uttrykk
Edens hage
paradisisk stad
staden er ein Edens hage, biletskjønn og grøderik
Artikkelside
une
2
II
una
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Opphav
norrønt
una
;
samanheng
med
ven
(
1
I)
og
ynde
(
1
I)
Tyding og bruk
like seg godt
;
trivast
Døme
han uner ikkje å vere der
;
kua vil ikkje une
slå seg til ro
;
ha tolmod
;
ha ro i seg
Døme
han uner ikkje heime lenger
;
ikkje une å vente med noko
ha lyst til
;
idast
,
gidde
(
2
II)
Døme
ikkje une å gjere noko
Faste uttrykk
une seg
trivast
Artikkelside
ynde seg inn hos
Tyding og bruk
prøve å bli likt av (nokon)
;
Sjå:
ynde
Døme
han forstod å ynde seg inn hos sjefen
Artikkelside
yndling
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
etter
tysk
;
av
ynde
(
2
II)
Tyding og bruk
person som er godt likt
;
favoritt
(1)
Døme
han var ein av yndlingane til kongen
Artikkelside
yndig
adjektiv
Vis bøying
Opphav
av
ynde
(
1
I)
Tyding og bruk
ven, søt
;
yndefull
Døme
ho har alltid vore yndig og snill
;
yndige blomstrar
Artikkelside
yndefull
adjektiv
Vis bøying
Opphav
av
ynde
(
1
I)
Tyding og bruk
særs ven og tillokkande
;
yndig
Døme
ho gjekk med lette, yndefulle steg
;
det lette og yndefulle i rokokkostilen
Artikkelside
grasiøs
adjektiv
Vis bøying
Opphav
frå
fransk
;
av
latin
gratia
‘ynde’
Tyding og bruk
yndefull
,
elegant
(2)
,
mjuk
(3)
Døme
grasiøse rørsler
Artikkelside
gratie
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Uttale
graˊtsie
Opphav
av
latin
gratia
;
jamfør
gratulere
Tyding og bruk
ynde
(
1
I
, 5)
Døme
føre seg med gratie
i romersk
mytologi
: kvar av tre gudinner for venleik, ynde og glede
Døme
dei tre gratiene
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100