Avansert søk

189 treff

Bokmålsordboka 18 oppslagsord

verd 1

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

verd 2

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt verðr

Betydning og bruk

verd 3

substantiv intetkjønn

Opphav

av verdt

Betydning og bruk

  1. økonomisk verdi (1)
    Eksempel
    • en eiendom uten verd
  2. egenskap ved noe
    Eksempel
    • opplysninger av stort verd

Faste uttrykk

  • la stå ved sitt verd
    la det gjelde for det det er, uten å gå nærmere inn på det
    • andres arbeid får stå ved sitt verd når en ikke kan vurdere det

verdt, verd 4

adjektiv

Opphav

norrønt verðr

Betydning og bruk

  1. som har verdi
    Eksempel
    • eiendommen er verdt fem millioner;
    • det er ikke verdt papiret det er skrevet på
  2. som det er vits i;
    som fortjener noe
    Eksempel
    • det er ikke bryet verdt;
    • være verdt et forsøk;
    • vite alt som er verdt å vite om båter
  3. Eksempel
    • det er ikke verdt å nevne det

Faste uttrykk

  • være gull verdt
    være svært viktig
    • opplysningen er gull verdt

valuta

substantiv hankjønn

Opphav

fra italiensk; av latin valere ‘være verd’

Betydning og bruk

  1. et lands myntsort
    Eksempel
    • en felles valuta for alle landene i området;
    • fremmed valuta
  2. utenlandsk betalingsmiddel
    Eksempel
    • skaffe seg valuta til en utenlandsreise
  3. verdi som et verdipapir lyder på

Faste uttrykk

  • hard valuta
    1. sterkt etterspurt valuta
    2. noe som er ettertraktet
      • brennevin var hard valuta under krigen
  • valuta for pengene
    vederlag for det en har investert
    • tilskuerne fikk lite valuta for pengene

verdslig

adjektiv

Opphav

norrønt veraldligr; av verd (1

Betydning og bruk

  1. som gjelder det jordiske og materielle
    Eksempel
    • verdslig makt;
    • føre et verdslig liv
  2. ikke-kristelig;
    Eksempel
    • verdslig kunst og kultur

la stå ved sitt verd

Betydning og bruk

la det gjelde for det det er, uten å gå nærmere inn på det;
Se: verd
Eksempel
  • andres arbeid får stå ved sitt verd når en ikke kan vurdere det

selvhevdelse, sjølhevdelse

substantiv hankjønn

selvhevding

substantiv hunkjønn eller hankjønn

sjølhevding

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

det å hevde seg selv og sitt eget verd;
det å framheve seg selv
Eksempel
  • nasjonal selvhevdelse

verdsette

verb

Opphav

av verd (3

Betydning og bruk

  1. finne verdien på;
    Eksempel
    • huset er verdsatt til sju millioner;
    • verdsette noe for høyt
  2. sette pris på;
    Eksempel
    • en innsats som publikum forstod å verdsette;
    • en egenskap som mange verdsetter høyt

verdi

substantiv hankjønn

Opphav

av lavtysk werdie; samme opprinnelse som verd (3

Betydning og bruk

  1. det å gjelde for så eller så mye i handel, omsetning eller bytte;
    Eksempel
    • fast eiendom stiger i verdi;
    • varer til en verdi av flere tusen kroner;
    • verdier for flere millioner gikk tapt
  2. noe som vurderes høyt på grunn av spesielle egenskaper
    Eksempel
    • de evige verdiene i livet;
    • åndelige verdier;
    • ha liten verdi som bevis;
    • ha litterær verdi;
    • en omvurdering av alle verdier
  3. størrelse uttrykt i et visst tall eller lignende
    Eksempel
    • en størrelse som kan ha positive og negative verdier

Nynorskordboka 171 oppslagsord

verd 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt verǫld, av verr ‘mann’ og ǫld ‘alder’

Tyding og bruk

  1. alt som eksisterer i verdsrommet;
    Døme
    • kanskje det finst andre verder;
    • vere redd for at verda skal gå under
  2. særleg i bunden form eintal: jordkloten som tilhaldsstad for menneske, dyr og planter
    Døme
    • alle land i verda;
    • folk frå heile verda;
    • frå alle kantar av verda;
    • den vestlege verda;
    • kome seg fram her i verda
    • brukt i genitiv, også i forma verdsens:
      • verdas største idrettsarrangement;
      • til verdsens ende
  3. alle menneske sett som ei eining;
    Døme
    • ei heil verd i sorg;
    • ei heil verd ynskjer fred
  4. område utanfor heimstaden, til dømes i andre land eller verdsdelar
    Døme
    • reise ut i verda;
    • den store, vide verda
  5. fellesskap innanfor visse felt
    Døme
    • den akademiske verda
  6. samfunn av dyr eller vekster
    Døme
    • i verda til slangane
  7. tilvære av fysisk eller psykisk art
    Døme
    • ta verda som ho kjem;
    • vi rekk ikkje alt her i verda;
    • leve i to ulike verder;
    • som å kome til ei anna verd;
    • den indre verda av kjensler
  8. tenkt område;
    konstruert tilvære
    Døme
    • leve i si eiga verd
  9. brukt i utrop for å uttrykkje undring
    Døme
    • du verda!
    • kva i all verda er det du gjer?
  10. stor mengd
    Døme
    • ei verd av opplevingar

Faste uttrykk

  • aldri i verda
    ikkje for nokon pris
    • selje garden – aldri i verda!
  • av ei anna verd
    utanom det vanlege
    • ha ei stemmeprakt av ei anna verd
  • den fjerde verda
    (restar av) urfolkesetnad med særeigne livs- og kulturformer som (ofte) er truga av meir moderne samfunnsformer
  • den gamle verda
    fellesnemning for dei verdsdelane som oldtidas europearar kjende til: Europa, Asia og Afrika;
    til skilnad frå den nye verda
  • den nye verda
    dei delane av verda som ikkje var kjende for europearane før dei store oppdagingane på 1500-talet, oftast brukt om Amerika
  • den tredje verda
  • for alt i verda
    for nokon pris
    • eg gjer det ikkje for alt i verda
  • forlate verda
    døy
  • før i verda
    på eit tidlegare tidspunkt;
    i gamle dagar;
    før i tida
  • få ut av verda
    bli ferdig med;
    fjerne
    • vi må få denne saka ut av verda
  • i all verdas rike
    brukt forsterkande
    • kva i all verdas rike skal vi med dette?
  • kome til verda
    bli fødd
    • han kom til verda i 1994
  • setje barn til verda
    få barn;
  • trekkje seg tilbake frå verda
    søkje einsemd
    • dette er ein stad ein kan trekkje seg tilbake får verda
  • utakk er verdas løn
    du får inga takk for det gode du gjer
  • verda er ikkje stor
    sagt ved uventa møte mellom folk
  • verda står ikkje til påske
    brukt skjemtande om at ein er overraska
    • fint vêr i dag igjen ! Verda står ikkje til påske!
    • har ho rydda rommet sitt? No står ikkje verda til påske
  • verdas undergang
    1. det at verda, jorda og menneskeslekta blir utsletta
      • spå verdas undergang;
      • ein film om verdas undergang
    2. brukt for å overdrive dei negative verknadene av eit omstende
      • det er ikkje verdas undergang å vere litt åleine;
      • men det er no ikkje verdas undergang om vi må vente litt

verd 2

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt verðr

Tyding og bruk

verd 3

substantiv inkjekjønn

Opphav

av norrønt verð, verde, samanheng med norrønt virði, verdi, av lågtysk werdie; av verd (4

Tyding og bruk

  1. den eigenskapen at noko gjeld for så eller så mykje i handel, omsetnad eller byte;
    pris (1, pengar
    Døme
    • huset stig i verd;
    • kontante pengar og andre verd
  2. ynskjeleg eigenskap ved noko
    Døme
    • eit tiltak av stort verd;
    • ei prøve utan verd;
    • ha lite verd som prov;
    • dei ævelege verda i livet;
    • åndelege verd;
    • ha litterær verd
  3. storleik uttrykt i eit visst tal
    Døme
    • rekne med negative verd

verd 4

adjektiv

Opphav

norrønt verðr

Tyding og bruk

  1. som har (så eller så stor) verdi
    Døme
    • eigedomen er verd fem millionar kroner;
    • vere verd prisen
  2. som fortener noko
    Døme
    • vite alt som er verdt å vite om båtar;
    • vere all ære verd;
    • det er ikkje umaken verdt
  3. Døme
    • det er ikkje verdt å gjere det

Faste uttrykk

  • vere gull verd
    vere svært viktig
    • opplysninga er gull verd

tikronesetel

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

om eldre forhold: setel (2) verd ti kroner

tikronemynt

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

mynt verd ti kroner

tikroning

substantiv hankjønn

Opphav

jamfør -kroning

Tyding og bruk

mynt (eller setel) verd ti kroner;

tikrone

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

mynt (eller setel) verd ti kroner;

tikronar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

mynt (eller setel) verd ti kroner;

vege 2

vega

verb
kløyvd infinitiv: vega

Opphav

norrønt vega

Tyding og bruk

  1. finne eller fastsetje vekta eller tyngda av noko
    Døme
    • helsesjukepleiaren veg og måler høgda på alle skulebarna;
    • vege slaktet;
    • vege seg;
    • ho vog opp 5 kg poteter
  2. ha ei viss vekt;
    Døme
    • pakka veg 2 kg;
    • vege over 70 kg
  3. i overført tyding: gje noko eit visst verd (3, 2) eller ei viss tyngd (5)
    Døme
    • hennar meining veg tungt;
    • alle føremonene vog opp denne ulempa
  4. i overført tyding: vurdere ulike moglegheiter;
    tenkje nøye gjennom noko
    Døme
    • vege fleire omsyn mot kvarandre;
    • han vog for og imot tilbodet
  5. korrigere for systematiske feil og skeivskapar;
    jamfør vekte (2)
  6. liggje ustøtt
    Døme
    • stokken ligg og veg

Faste uttrykk

  • bli vegen og funnen for lett
    bli vurdert og avvist
  • vege opp for
    motverke ein mangel eller veikskap med å styrkje andre funksjonar eller eigenskapar;
    kompensere (3) for
    • lang erfaring kan vege opp for manglande formell kompetanse
  • vege orda sine
    tenkje seg godt om før ein seier noko;
    jamfør vege orda sine på gullvekt