Avansert søk

92 treff

Bokmålsordboka 1 oppslagsord

folketro, folketru

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

folkelig tro på eller forestilling om magiske eller mytiske fenomener
Eksempel
  • sjøormen lever i folketroen

Nynorskordboka 91 oppslagsord

folketru

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

folkeleg tru på eller førestilling om magiske eller mytiske fenomen
Døme
  • ymse vette i folketrua;
  • etter folketrua har planta lækjande kraft

kag

substantiv inkjekjønn

Opphav

av kage (2

Tyding og bruk

  1. i folketru: blikk frå eller skade av vondt auge
  2. utsiktspunkt i terrenget

oskorei

substantiv hokjønn

Opphav

av ukjent opphav; mogleg påverknad frå norrønt öskurlegr ‘frykteleg’ og oske ‘torevêr’, jamfør svensk åska, og Åsgard heimen til gudane i norrøn mytologi og rei (1

Tyding og bruk

i folketru: følgje av vonde vette som rid gjennom lufta, særleg ved juletider;
jamfør julerei

utburd

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt útburðr, ‘ein som er boren ut’

Tyding og bruk

i folketru: attergangar (1) etter barn som var sett ut i skogen for å døy eller barn som døydde udøypt

underbuande

adjektiv

Tyding og bruk

i folketru: som bur under jorda
  • brukt som substantiv:
    • haugfolk og andre underbuande

ulveham

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

i folketru: ulveaktig ham (1) som ein varulv bruker

ulykkesfugl, ulykkefugl, ulukkesfugl, ulukkefugl

substantiv hankjønn

Opphav

etter tysk

Tyding og bruk

  1. i folketru: fugl som varslar eller bringar ulykke
    Døme
    • han ser på ramnen som ein ulykkesfugl
  2. person som ufrivillig valdar ulykke for andre
    Døme
    • ein lyt halde seg unna slike ulykkesfuglar
  3. person som ofte er ute for ulykker eller uhell
    Døme
    • ein stakkars ulykkesfugl;
    • lik ein ulykkesfugl fekk han flaum i kjellaren

giljegauk

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

i folketru: gauk som varslar lykkeleg gifting

bergmann

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. i folketru: bergtuss
  2. om eldre forhold: person som arbeidde i eit bergverk;

bergkonge

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. i folketru: konge over bergtussane