Avansert søk

41 treff

Bokmålsordboka 1 oppslagsord

bredde 1

substantiv hankjønn

Opphav

jamfør dansk bredde, norrønt breidd; jamfør bred

Betydning og bruk

  1. utstrekning på tvers av lengde eller høyde;
    til forskjell fra lengde (1, 1) og høyde (2, 1)
    Eksempel
    • huset er 8 meter i bredden;
    • forskjellige bredder på bildekk;
    • de gikk fire i bredden
  2. bredde (1, 1) som et materiale selges i
    Eksempel
    • fem bredder stoff på 70 cm.
  3. det at noe omfatter mye eller mange;
    Eksempel
    • ta opp et emne i dets fulle bredde;
    • framstillingen mangler bredde;
    • utstillingen går både i bredden og dybden
  4. avstand fra ekvator til et sted, målt i grader (1 på stedets meridian
    Eksempel
    • Oslo ligger på 60° nordlig bredde

Nynorskordboka 40 oppslagsord

breidd 1, breidde 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt breidd; jamfør brei

Tyding og bruk

  1. utstrekning på tvers av lengd eller høgd;
    til skilnad frå lengd (1) og høgd (1)
    Døme
    • breidda på vegen;
    • tøy i ulike breidder og fargar;
    • gå mange i breidda
  2. breidd (1, 1) eit materiale blir selt i
    Døme
    • kjøpe tre breidder gardinstoff
  3. det at noko femner vidt;
    Døme
    • det er viktig å ta vare på breidda i idretten;
    • ta opp heile breidda av spørsmålet
  4. avstand frå ekvator til ein stad, målt i grader (1meridianen til staden
    Døme
    • Måløy ligg på 62° nordleg breidd

Faste uttrykk

  • i breidd med
    jamsides med
    • dei kunne ikkje gå i breidd med einannan på den smale stien

breidd 2, breidde 2

substantiv hokjønn

Opphav

frå bokmål

Faste uttrykk

  • dei skrå breidder
    scena
    • drøyme om å stå på dei skrå breidder

breie 2

breia

verb

Opphav

norrønt breiða, av breiðr; jamfør brei

Tyding og bruk

  1. strekkje eller falde ut (for å dekkje noko)
    Døme
    • breie duken ut;
    • fuglen breidde ut vengene;
    • breie teppet over seg
  2. leggje utover
    Døme
    • breie gras

Faste uttrykk

  • breie om seg
    spreie seg;
    vekse, auke
    • uroa for framtida breier om seg blant ungdomen
  • breie seg
    1. dekkje eit større område litt etter litt
      • elva breier seg utover
    2. spreie seg;
      vekse, auke
      • stilla breier seg i rommet;
      • historia breidde seg snøgt mellom elevane
    3. ta stort rom; briske seg
      • store hytter som breier seg i landskapet;
      • statsråden står og breier seg med valresultatet

3D-effekt

substantiv hankjønn

Opphav

av 3D

Tyding og bruk

verknad der eit bilete eller ei flate som berre har dimensjonane lengd og breidd, gjennom bruk av skuggar, fargar eller liknande også ser ut til å ha djupn;
Døme
  • ein film med overraskande 3D-effektar;
  • biletet gjev ein tydeleg 3D-effekt

vid 2

adjektiv

Opphav

norrønt víðr

Tyding og bruk

  1. med stor breidd og utstrekning
    Døme
    • ei vid slette;
    • vidt utsyn;
    • den store, vide verda;
    • vere kjend i vide krinsar;
    • bukselinninga har vorte vidare i livet
  2. som omfattar mykje
    Døme
    • kultur er eit vidt omgrep;
    • ein vid definisjon;
    • forstå noko i vidaste meining
  3. brukt som adverb: langt
    Døme
    • reise vidt omkring;
    • gå for vidt med krava
  4. brukt som forsterkande adverb: særs
    Døme
    • på vidt forskjellige måtar

Faste uttrykk

  • i det vide og det breie
    svært omstendeleg
    • ho la ut i det vide og det breie
  • på vidt gap
    heilt open;
    vidopen
    • setje døra på vidt gap;
    • med kjeften på vidt gap

vendekrins

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

kvar av parallellsirklane på 23° 27' nordleg og sørleg breidd, som mellom anna markerer grensa mellom dei tropiske og dei tempererte sonene;
Døme
  • den sørlege vendekrinsen

grad 1

substantiv hankjønn eller hokjønn

Opphav

av latin gradus ‘steg, trinn’

Tyding og bruk

  1. steg på ein konkret eller abstrakt skala;
    Døme
    • landet har stor grad av sjølvforsyning;
    • ulike grader av straff;
    • grada av stønad kan variere;
    • i den grad ein kan kalle dette venskap
  2. rang, nivå av utvikling
    Døme
    • ei akademisk grad;
    • embetseksamen av lågare grad
  3. i språkvitskap: nemning for formene positiv, komparativ og superlativ av eit adjektiv (eller adverb)
    Døme
    • norske adjektiv blir bøygde i grad (fin – finare – finast) og genus
  4. i matematikk: potens (2)
    Døme
    • ei likning av første, andre eller tredje grad har den ukjende i første, andre eller tredje potens
  5. eining for vinkelmål som svarer til ¹⁄₉₀ av ein rett vinkel, ¹⁄₃₆₀ av ein sirkel;
    jamfør gon
    Døme
    • ein vinkel på 60 grader;
    • eit vinkelmål på 60°
  6. eining for inndeling i meridianar og parallellsirklar
    Døme
    • på 67 grader nordleg breidd;
    • 70° nord
  7. eining for temperatur
    Døme
    • vatn koker ved 100 grader celsius (100 °C);
    • det er 25 grader ute

Faste uttrykk

  • forhøyr av tredje grad
    forhøyr under tortur
  • gå gradene
    avansere steg for steg (i eit yrke eller liknande)
  • i/til ei viss grad
    til dels, litt
    • i ei viss grad kan ein seie det;
    • eg er til ei viss grad einig med deg
  • stige i gradene
    rykkje opp;
    avansere
  • så til dei grader
    brukt forsterkande;
    særs, veldig, i høg grad
    • konserten innfridde så til dei grader;
    • ho var så til dei grader misunneleg

synsfelt

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

  1. område som ein ser på éin gong eller frå éin stad
    Døme
    • ho hadde eit avgrensa synsfelt
  2. i overført tyding: omfang eller breidd (1, 1) av forståing, interesser eller liknande
    Døme
    • dei tydelege samanhengane ligg utanfor synsfeltet mitt

romstorleik

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. storleik på rom i ein bygning
  2. figur av linjer og punkt som kan skildrast ut frå lengd, breidd og høgd;

planfigur

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

figur av linjer og punkt som femner om dei to dimensjonane lengd og breidd, og som dermed kan bli teikna på ei plan flate;
til skilnad frå romfigur