Avansert søk

13 treff

Bokmålsordboka 3 oppslagsord

levende

adjektiv

Opphav

av leve (2 og -ende (2

Betydning og bruk

  1. som lever;
    som er i live
    Eksempel
    • levende skapninger;
    • hvalen føder levende unger;
    • hun har en levende gudstro;
    • de kom levende fra kollisjonen
    • brukt som substantiv:
      • levende og døde
  2. Eksempel
    • gi en levende framstilling av noe
    • brukt som adverb:
      • hun er levende interessert i musikk
  3. fremdeles aktuell
    Eksempel
    • levende tradisjoner
  4. mulig eller verdt å leve i eller med
    Eksempel
    • det var ikke levende der

Faste uttrykk

  • en levende legende
    en person som er blitt en legende (2) mens han eller hun fremdeles lever
    • spilleren er en levende legende i klubben
  • i levende live
    1. i levende tilstand
      • jeg trodde ikke jeg skulle få se ham igjen i levende live
    2. i virkeligheten
      • de fikk se løver i levende live
  • ikke en levende sjel
    ikke et eneste menneske;
    ingen
    • det var ikke en levende sjel ute på denne tiden av døgnet
  • levende lys
    tent stearinlys
    • vi pyntet bordet med blomster og levende lys
  • levende musikk
    musikk som blir framført av musikere, og som ikke er opptak
  • levende vekt
    vekt av et husdyr;
    til forskjell fra slaktevekt
  • mer død enn levende
    bare så vidt i live
    • da jeg var på det sykeste, følte jeg meg mer død enn levende

livfull

adjektiv

Betydning og bruk

full av liv;
livlig
Eksempel
  • en livfull skildring fra Bergen;
  • en livfull og humoristisk foreleser

friskhet

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

det å være frisk eller livfull
Eksempel
  • en tørr vin med fin friskhet;
  • bandet har en ungdommelig friskhet

Nynorskordboka 10 oppslagsord

kræv

adjektiv

Opphav

samanheng med krav (2 og kraft (1

Tyding og bruk

levande

adjektiv

Opphav

av leve (2

Tyding og bruk

  1. som lever;
    som er i live
    Døme
    • levande skapningar;
    • kvalen føder levande ungar;
    • dei har alltid levande blomstrar på bordet;
    • heldigvis kom vi levande frå brannen
    • brukt som substantiv:
      • levande og døde
  2. Døme
    • gje ei levande framstilling av noko
    • brukt som adverb:
      • dei er levande interesserte i moderne kunst
  3. framleis aktuell
    Døme
    • levande tradisjonar
  4. mogleg eller verd å leve i eller med
    Døme
    • her er ikkje levande

Faste uttrykk

  • ei levande legende
    ein person som er vorten ei legende (2) medan han eller ho framleis lever
    • politikaren er ei levande legende i partiet
  • i levande live
    1. i levande tilstand
      • eg trudde ikkje eg skulle få sjå han att i levande live
    2. i røynda
      • dei har møtt filmstjerna i levande live
  • ikkje ei levande sjel
    ikkje eit einaste menneske;
    ingen
    • eg møtte ikkje ei levande sjel langs vegen
  • levande lys
    tent stearinlys
    • vi hadde fyr i peisen og levande lys
  • levande musikk
    musikk som blir spela direkte, og som ikkje er opptak
  • levande vekt
    vekt av eit husdyr;
    til skilnad frå slaktevekt
  • meir død enn levande
    berre så vidt i live
    • da dei fann henne, var ho meir død enn levande

ginsk

adjektiv

Opphav

av gine

Tyding og bruk

Døme
  • ginsk kar, hest, hus

friskleik

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

det å vere frisk eller livfull
Døme
  • sitronen tilfører friskleik;
  • eit jazzalbum med friskleik og originalitet;
  • spelet sprudla av friskleik

livfull

adjektiv

Tyding og bruk

full av liv;
livleg
Døme
  • livfulle auge;
  • ei livfull skildring

fegen

adjektiv

Opphav

norrønt feginn; samanheng med fagne og fager

Tyding og bruk

  1. Døme
    • vere fegen for noko

forlevande

adjektiv

Opphav

jamfør leve (2

Tyding og bruk

  1. brukt som adverb: svært, overlag (2
    Døme
    • forlevande glad

lival

adjektiv

Opphav

jamfør -al (5

Tyding og bruk

livleg, livfull;
lettliva
Døme
  • ein lival fest;
  • ei lival skildring;
  • ein lival kar

fjørug

adjektiv

Opphav

norrønt fjǫr ‘liv’; av fjør

Tyding og bruk

hyre 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt hýrr ‘blid, venleg’

Tyding og bruk

  1. det å vere livfull;
    Døme
    • vere i god hyre
  2. lykke i verksemda si
    Døme
    • han hadde ikkje noka hyre med den kua