Nynorskordboka
forleggje, forlegge
forleggja, forlegga
дієслово
| інфінітив | теперішній | минулий | теперішній доконаний | імператив |
|---|---|---|---|---|
| å forleggaå forlegge | forlegg | forla | har forlagt | forlegg! |
| å forleggjaå forleggje |
| дієприкметник минулого часу | дієприкметник теперішнього часу | |||
|---|---|---|---|---|
| чоловічий / жіночий рід | середній рід | означена форма | множина | |
| forlagd + іменник | forlagt + іменник | den/det forlagde + іменник | forlagde + іменник | forleggande |
| forleggjande | ||||
Походження
frå lågtysk eller tysk; av for- (2Значення та вживання
- leggje bort utan å finne att;
Приклад
- forleggje nøklane
Приклад
- forleggje troppane i byen
- sørgje for å gje ut bok eller liknande
Приклад
- boka er forlagd av det lokale historielaget