Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
Eitt treff
Bokmålsordboka
2
oppslagsord
mankere
verb
Vis bøyning
Opphav
gjennom
nederlandsk
,
fra
fransk
manquer
;
opprinnelig av
latin
mancus
‘vanfør, ufullstendig’
Betydning og bruk
mangle
(
1
I
, 1)
Eksempel
det
mankerer
50 kroner
feile
(3)
Eksempel
hva
mankerer
det deg?
Artikkelside
manke
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
makki
;
av
man
(
1
I)
Betydning og bruk
kroppsparti på overgangen mellom halsen og ryggen hos hest og storfe
lange nakkehår på noen dyr
;
man
(
1
I)
;
jamfør
løvemanke
tett og kraftig hår på hodet
Eksempel
modellen har en flott, kraftig
manke
Artikkelside