Avansert søk

76 treff

Nynorskordboka 76 oppslagsord

tredje

adjektiv

Opphav

norrønt þriði

Tyding og bruk

  1. rekkjetal til II tre;
    3.;
    som er nummer tre i ei rekkjefølgje
    • den tredje (el. 3.) november;
    • tredje året;
    • for tredje gong;
    • tredje premie
  2. i grammatikk:
    • tredje kvar;
    • halv tredjeto og ein halv
  3. etter fransk tiers monde:
    • den tredje verdautviklingslanda

Faste uttrykk

  • tredje person
    nemning på pronomena han, ho, det og dei

ledd

substantiv inkjekjønn

led 2

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt liðr

Tyding og bruk

  1. samband mellom to eller fleire knoklar i kroppen på menneske og andre ryggradsdyr
    Døme
    • det ytste leddet på langfingeren
  2. rørleg kroppsdel som grensar opp til eit ledd (1)
    Døme
    • klemme ytste leddet på litlefingeren
  3. i zoologi: samband mellom segment i kroppen hos visse lågareståande dyr
  4. i zoologi: segment som grensar opp til eit ledd (3)
  5. i botanikk: kne (4)
  6. i botanikk: stykke av stengel mellom kne (4)
  7. rørleg del av ein maskin eller liknande
  8. einskild del i ein heilskap;
    Døme
    • ledd i ei kjede;
    • praksisperioden er eit viktig ledd i utdanninga
  9. i jus: avsnitt i ein lovtekst
    Døme
    • paragraf 17, 2. leddet
  10. Døme
    • gå i arv gjennom fleire ledd;
    • tremenningar er skylde i tredje leddet

Faste uttrykk

  • ut av ledd
    om kroppsdel: i galen stode

vipp 2

substantiv hankjønn eller inkjekjønn

Opphav

av vippe (3

Tyding og bruk

vippande rørsle
Døme
  • gjere ein vipp med foten

Faste uttrykk

  • på vippen
    • i ferd med å vippe
      • bilen hadde rulla utfor vegen og låg på vippen
    • på eit punkt der eitt utfall er like sannsynleg som eit anna
      • få veljarar på vippen til å ta standpunkt
    • like ved ei endring
      • laget er på vippen til å rykkje opp i tredje divisjon
    • i politikk: med den avgjerande røysta;
      i vippeposisjon
      • etter valet vart Venstre sitjande på vippen

verd 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt verǫld, av verr ‘mann’ og ǫld ‘alder’

Tyding og bruk

  1. alt som eksisterer i verdsrommet;
    Døme
    • kanskje det finst andre verder;
    • vere redd for at verda skal gå under
  2. særleg i bunden form eintal: jordkloten som tilhaldsstad for menneske, dyr og planter
    Døme
    • alle land i verda;
    • folk frå heile verda;
    • frå alle kantar av verda;
    • den vestlege verda;
    • kome seg fram her i verda
    • brukt i genitiv, også i forma verdsens:
      • verdas største idrettsarrangement;
      • til verdsens ende
  3. alle menneske sett som ei eining;
    Døme
    • ei heil verd i sorg;
    • ei heil verd ynskjer fred
  4. område utanfor heimstaden, til dømes i andre land eller verdsdelar
    Døme
    • reise ut i verda;
    • den store, vide verda
  5. fellesskap innanfor visse felt
    Døme
    • den akademiske verda
  6. samfunn av dyr eller vekster
    Døme
    • i verda til slangane
  7. tilvære av fysisk eller psykisk art
    Døme
    • ta verda som ho kjem;
    • vi rekk ikkje alt her i verda;
    • leve i to ulike verder;
    • som å kome til ei anna verd;
    • den indre verda av kjensler
  8. tenkt område;
    konstruert tilvære
    Døme
    • leve i si eiga verd
  9. brukt i utrop for å uttrykkje undring
    Døme
    • du verda!
    • kva i all verda er det du gjer?
  10. stor mengd
    Døme
    • ei verd av opplevingar

Faste uttrykk

  • aldri i verda
    ikkje for nokon pris
    • selje garden – aldri i verda!
  • av ei anna verd
    utanom det vanlege
    • ha ei stemmeprakt av ei anna verd
  • den fjerde verda
    (restar av) urfolkesetnad med særeigne livs- og kulturformer som (ofte) er truga av meir moderne samfunnsformer
  • den gamle verda
    fellesnemning for dei verdsdelane som oldtidas europearar kjende til: Europa, Asia og Afrika;
    til skilnad frå den nye verda
  • den nye verda
    dei delane av verda som ikkje var kjende for europearane før dei store oppdagingane på 1500-talet, oftast brukt om Amerika
  • den tredje verda
  • for alt i verda
    for nokon pris
    • eg gjer det ikkje for alt i verda
  • forlate verda
    døy
  • før i verda
    på eit tidlegare tidspunkt;
    i gamle dagar;
    før i tida
  • få ut av verda
    bli ferdig med;
    fjerne
    • vi må få denne saka ut av verda
  • i all verdas rike
    brukt forsterkande
    • kva i all verdas rike skal vi med dette?
  • kome til verda
    bli fødd
    • han kom til verda i 1994
  • setje barn til verda
    få barn;
  • trekkje seg tilbake frå verda
    søkje einsemd
    • dette er ein stad ein kan trekkje seg tilbake får verda
  • utakk er verdas løn
    du får inga takk for det gode du gjer
  • verda er ikkje stor
    sagt ved uventa møte mellom folk
  • verda står ikkje til påske
    brukt skjemtande om at ein er overraska
    • fint vêr i dag igjen ! Verda står ikkje til påske!
    • har ho rydda rommet sitt? No står ikkje verda til påske
  • verdas undergang
    • det at verda, jorda og menneskeslekta blir utsletta
      • spå verdas undergang;
      • ein film om verdas undergang
    • brukt for å overdrive dei negative verknadene av eit omstende
      • det er ikkje verdas undergang å vere litt åleine;
      • men det er no ikkje verdas undergang om vi må vente litt

ting 1

substantiv hankjønn

Opphav

same opphav som ting (2

Tyding og bruk

  1. Døme
    • i mange, somme, visse ting;
    • eg må snakke med deg om ein ting
    • noko (kunnskap, dugleik) som høyrer med til eit arbeid eller fag
      • ho kan sine ting;
      • setje tinga på plassfå orden, klare opp;
      • alle gode ting er tretredje gongen vil det lykkast;
      • det er tingen!løysinga, nett det som trengst
  2. noko (livlaust) som finst;
    Døme
    • gje barna ting i staden for omsorg;
    • berre ein daud ting;
    • ha vakre ting rundt seg
  3. i jus: fast eigedom og lausøyre
  4. i filosofi: det som eksisterer sjølvstendig, uavhengig av det vi erkjenner
  5. Døme
    • utføre store ting;
    • dei venta seg store ting av han;
    • oppleve fæle ting;
    • det gjekk føre seg merkelege ting
  6. omstende, moment ved sak, tilstand og liknande
    Døme
    • det er ein god ting ved han at han er arbeidsglad;
    • på mange ting var det lett å merke at noko var gale
    • noko som blir opplyst eller som blir ynskt opplyst
      • sei meg ein ting: Kvar var du i går?
    • einskild del av prestasjon, arbeid og liknande
      • det var mange ting å gle seg over i framføringa
    • utveg, alternativ (1
      • her er berre to ting å velje mellom
    • årsak, grunn (1
      • han blir rasande for den minste ting
    • brukt i uttrykk for å klassifisere fenomen, omgrep og liknande i ein viss kategori:
      • jordiske ting
    • brukt i uttrykk for vurdering, karakteristikk av forhold, fenomen og liknande:
      • dette var da ein sørgjeleg ting!
    • brukt saman med adjektiv for å uttrykkje overveldande omfang eller grad:
      • det var store ting som han tok på veg
    • med attributivt pronomen:
      • alle tingallting;
      • ingen tingingenting

Faste uttrykk

  • ikkje den ting
    ikkje noko
    • det er ikkje den ting dei ikkje kan klare
  • tingen i seg sjølv
    (etter tysk das Ding an sich (Kant))

strak

adjektiv

Opphav

truleg frå lågtysk; samanheng med sterk

Tyding og bruk

    • gå stiv og strak;
    • halde noko på strak arm
    • gå strake vegen heim;
    • ta tredje strake sigeren sinta tredje sigeren sin på rad

sin 1

determinativ possessiv

Opphav

norrønt sinn, sín, sitt, sínir; i tyding 4 med innverknad frå lågtysk

Tyding og bruk

  1. brukt i eigedoms- og tilhøyrsleforhold for å vise attende til subjektet i setninga når det står i tredje person eintal eller fleirtal:
    Døme
    • ho kravde løna si;
    • han lånte bort sykkelen sin;
    • dei vaska hendene sine
    • brukt som substantiv:
      • han har hatt sitt å stri med i livet;
      • ho syter for seg og sine
  2. brukt framfor tal for å uttrykkje at mengda er omtrentleg eller at ho er stor
    Døme
    • vege sine 100 kg
  3. brukt trykklett i utrop for å uttrykkje at nokon er flink til noko
    Døme
    • det var guten sin!
    • det er jenta si som veit å ordne opp!
  4. brukt trykklett etter pronomen, substantiv eller nomenfrase for å uttrykkje eigedoms- og tilhøyrsleforhold
    Døme
    • det er guten si bok;
    • det var mor sine ord;
    • dette er Stortinget si sak;
    • Hansen sine bur i nabohuset

Faste uttrykk

  • få sitt
    få det som fell på ein eller det ein fortener
  • gjere sitt
    gjere det som krevst;
    ta sin del av oppgåvene
  • gå kvar til sitt
    gå heim;
    gå attende til det ein dreiv med
  • gå sin veg
    gå vekk
  • ha sine fordelar
    ha visse fordelar
    • denne metoden har sine fordelar
  • i si tid
    ein gong, særleg i fortida
    • boka var i si tid særs provoserande
  • ta si tid
    ta lang tid
    • det tok si tid å lese heile boka
  • til sine tider
    av og til

scene, sene 2

substantiv hankjønn eller hokjønn

Uttale

seˋne

Opphav

gjennom latin; frå gresk skene ‘bu, telt’

Tyding og bruk

  1. avgrensa område, ofte oppbygd frå golvet, der ei framsyning blir vist;
    jamfør podium
    Døme
    • alle skodespelarane kom fram på scena;
    • scena viser ei daglegstove;
    • lokalet hadde ei dårleg scene
  2. avsnitt i ein film eller ei akt i eit teaterstykke
    Døme
    • tredje scena i andre akta
  3. hending, situasjon
    Døme
    • rørande scener utspelte seg etter kampslutt
  4. oppgjer, oppstyr
    Døme
    • lage scener

Faste uttrykk

  • for open scene
    • med sceneteppet frådrege
      • applaus for open scene
    • som alle kan observere
      • ei oppgjerd for open scene
  • gå til scena
    bli skodespelar
  • setje i scene
    • planleggje og leie arbeidet med ei teaterframsyning
    • setje i gang
      • ein praksis sett i scene av regjeringa

rike 1

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt ríki ‘herredøme, makt’

Tyding og bruk

  1. Døme
    • regelen gjeld for heile riket
  2. i overført tyding: tenkt område
    Døme
    • gjeste riket til villreinen;
    • Guds rike
  3. i biologi: høgste formelle kategori i systematisk inndeling av naturen;
    regnum
    Døme
    • ein reknar med rike også for sopp og bakteriar

Faste uttrykk

  • det tredje riket
    det nazistiske Tyskland
  • i all verdas rike
    brukt forsterkande
    • kva i all verdas rike skal vi med dette?

punktum

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå latin, av pungere ‘stikke’

Tyding og bruk

  1. skiljeteikn (.) som markerer slutten på ei setning
  2. teikn for forkorting, til dømes i ‘ca.’ for ‘cirka’
  3. skiljeteikn ved tidsuttrykk
    Døme
    • han fekk tida 1.57.05;
    • kl. 11.05
  4. teikn som markerer rekkjetal
    Døme
    • 3. opplag;
    • Harald 5.
  5. i jus: avsnitt mellom to punktumteikn i ein tekst
    Døme
    • § 2 andre ledd tredje punktum

Faste uttrykk

  • setje punktum for
    slutte av
    • dei set punktum for debatten