Avansert søk

7 treff

Nynorskordboka 7 oppslagsord

roar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

person som ror ein båt;
person som driv roing som sport

roe 2

roa

verb

Opphav

av ro (2

Tyding og bruk

gjere roleg eller blir roleg;
Døme
  • eg roa meg ned etter nokre minutt;
  • prøve å roe hunden;
  • få roa den jublande forsamlinga

roe 1

substantiv hankjønn eller hokjønn

Opphav

frå dansk; av lågtysk rove ‘nepe’

Tyding og bruk

samnemning for rotvekstar av slektene bete (1, 1) og kål (1)

roande

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som roar eller gjev ro (2, 4);
    som gjer trygg (2);
    trøystande
    Døme
    • eit roande svar;
    • ho sa nokre roande ord
    • brukt som adverb:
      • snakke roande til nokon
  2. brukt som substantiv: legemiddel som gjer pasienten roleg;

Faste uttrykk

  • roande middel
    legemiddel som gjer pasienten roleg;
    sedativ (1

singlesculler

substantiv hankjønn

Uttale

sinˊgelskøller

Opphav

frå engelsk; av singel (4 og sculler

Tyding og bruk

kapproingsbåt for éin roar;

sculler

substantiv hankjønn

Uttale

skølˊler

Opphav

frå engelsk, av scull ‘slags kort åre’

Tyding og bruk

kapproingsbåt med to årer for kvar roar

stroke

substantiv hankjønn

Uttale

stråok

Opphav

frå engelsk, opphavleg ‘åretak’

Tyding og bruk

i kapproing: attarste roar, som avgjer takt og tempo