Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 3 oppslagsord

maule

maula

verb

Opphav

av tysk maul ‘munn’; samanheng med mule (1 og mumle

Tyding og bruk

  1. tyggje, ete seint, gomle
  2. ete berre eitt slag mat utan det som høyrer til
    Døme
    • maule kjøt;
    • maule pålegg

tørrmaule, turrmaule

tørrmaula, turrmaula

verb

Tyding og bruk

Døme
  • tørrmaule brødet utan drikke

tørrete, turrete

tørreta, turreta

verb
kløyvd infinitiv: -a

Tyding og bruk

ete (noko) utan det som høyrer til, ete tørt, maule (2); jamfør tørr (6)
Døme
  • turrøte brødet, pålegget