Avansert søk

2 treff

Nynorskordboka 2 oppslagsord

harme 1, harm 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt harmr

Tyding og bruk

  1. sinne, vreide, indignasjon
    Døme
    • vekkje harme
  2. sørgjeleg omstende;
    Døme
    • det var da ein harme at det skulle gå såleis

folne

folna

verb

Opphav

norrønt fǫlna av fǫlr ‘bleik’

Tyding og bruk

  1. tape seg, visne;
    Døme
    • lauvet folnar bort;
    • harmen hans folna etter kvart;
    • dagen folnar
  2. bli bleik og gusten
  3. Døme
    • folne all igjennom av redsle;
    • folne nedover ryggen