Avansert søk

68 treff

Nynorskordboka 68 oppslagsord

forretning

substantiv hokjønn

Opphav

av forrette

Tyding og bruk

  1. offisiell handling
    Døme
    • offentlege forretningar;
    • kyrkjelege forretningar
  2. særleg økonomisk gjeremål innanfor verksemd, administrasjon, handel eller liknande
    Døme
    • snakke forretningar;
    • vere ute i forretningar;
    • ei risikabel forretning
  3. kjøp eller sal som syssel;
    einskild handel eller pengetransaksjon
    Døme
    • gjere god forretning på noko;
    • drive med forretningar;
    • gjere forretningar med nokon
  4. føretak, verksemd med kjøp og sal;
    handelshus, butikk
    Døme
    • drive ei forretning;
    • luksuriøse forretningar;
    • eige ei forretning;
    • gå i forretningar

Faste uttrykk

  • gjere forretning på
    tene gode pengar på
    • gjere forretning på skipsfart

butikk

substantiv hankjønn

Opphav

gjennom fransk boutique, opphavleg frå gresk apotheke; same opphav som apotek og bodega

Tyding og bruk

  1. lokale der ein sel forbruksvarer;
    forretning
    Døme
    • gå på butikken;
    • dei liker å gå i butikkar
  2. verksemd som ein driv med (for å tene pengar)
    Døme
    • stengje heile butikken

Faste uttrykk

  • dårleg butikk
    ulønsam verksemd
  • gjere butikk på
    tene gode pengar på
  • god butikk
    lønsam verksemd
  • stå i butikk
    arbeide som ekspeditør

starte

starta

verb

Opphav

frå engelsk ‘fare av stad’; samanheng med styrte

Tyding og bruk

  1. byrje på ein aktivitet, eit tiltak, ei verksemd eller liknande
    Døme
    • vi startar klokka åtte i morgon;
    • starte på studia til hausten;
    • bygginga starta i 1985
  2. setje av stad (på signal) i ei idrettstevling
    Døme
    • førstemann startar no;
    • ho startar ikkje i dag
  3. byrje å gå;
    verke
    Døme
    • motoren ville ikkje starte
  4. sende deltakarar av stad i ei idrettstevling
    Døme
    • det tok lang tid å få starta alle løparane;
    • starte feltet
  5. få i gang;
    setje i gang
    Døme
    • starte bilen;
    • starte ei forretning

Faste uttrykk

  • starte opp
    byrje ei verksemd, ein aktivitet eller liknande;
    setje i gang (for første gong);
    etablere;
    jamfør oppstart

affære

substantiv hankjønn

Uttale

afæˊre

Opphav

av fransk affaire ‘forretning’, av à faire ‘noko å gjere’

Tyding og bruk

  1. Døme
    • det var ein sørgjeleg affære;
    • vedlikehald kan bli ein dyr affære
  2. Døme
    • ha ein affære med nokon

Faste uttrykk

  • ta affære
    gripe inn, gå til handling
    • ho tok affære og ordna opp

kortevarehandel

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

forretning som sel kortevarer

utpantingsforretning

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

forretning (1) der der ein tek pant i noko skyldnaren eig;
jamfør utpanting

ur 2

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå lågtysk, same opphav som gresk og latin hora; samanheng med år (3

Tyding og bruk

apparat eller mekanisme som viser tid på døgnet
Døme
  • uret i tårnet;
  • forretning for ur og optikk

Faste uttrykk

  • frøken Ur
    om eldre forhold: elektrisk ur (2 ein kunne ringje for å få vite gjeldande klokkeslett;
    telefonur

sponsor

substantiv hankjønn

Opphav

frå engelsk; av latin spondere ‘garantere’

Tyding og bruk

  1. person eller firma som økonomisk eller med omdømet sitt stør ei forretning, ein kampanje, eit idrettslag, ei idrettsstjerne eller liknande

skipshandel

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

om eldre forhold: forretning som driv handel med ting som trengst om bord på eit skip;
handel med utstyr til skip
Døme
  • skipshandelen hadde tauverk, oljehyre og dreggar i vindauget

stamp 2

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

forretning for pantelånar
Døme
  • gå i stampen med klokka