fordøme, fordømme
fordøma, fordømma
verb
Opphav
norrønt fordǿma; frå lågtyskTyding og bruk
- i religiøst mål: døme til evig straff
- brukt som substantiv:
- dei fordømde
- halde for mindreverdig;ta avstand frå;kritisere, klandre
Døme
- fordøme all vald
Faste uttrykk
- fordøme seg på