Avansert søk

2 treff

Nynorskordboka 2 oppslagsord

veive

veiva

verb

Opphav

norrønt veifa

Tyding og bruk

svinge, veifte, vifte med noko
Døme
  • veive med armane;
  • gå og veive med ein kniv

veiv

substantiv hokjønn

Opphav

jamfør norrønt veif ‘framlabb på sel’; av veive

Tyding og bruk

  1. (rettvinkla) utbøying på veivaksling