Avansert søk

4 treff

Nynorskordboka 4 oppslagsord

vedd

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt veð

Tyding og bruk

  1. pant (2, trygd
    Døme
    • setje garden i vedd for lånet
  2. Døme
    • gjere vedd

Faste uttrykk

  • slå vedd om
    våge om

vedde

vedda

verb

Opphav

norrønt veðja; jamfør vedd

Tyding og bruk

gjere veddemål;
satse (pengar eller liknande);
Døme
  • vedde med nokon om noko;
  • ho vedda 100 kr på at ho hadde rett;
  • vedde ti mot ein

slå vedd om

Tyding og bruk

våge om;
Sjå: vedd

gasje

substantiv hankjønn

Opphav

av fransk gage ‘pant, løn’, opphavleg germansk, samanheng med vedd; vedde

Tyding og bruk

Døme
  • ha ein årleg gasje på 550 000 kr;
  • heve gasjen