Avansert søk

2 treff

Nynorskordboka 2 oppslagsord

sprikje, sprike

sprikja, sprika

verb

Opphav

samanheng med spreie

Tyding og bruk

  1. strekkje ut;
    Døme
    • sprikje med fingrane;
    • nakne greiner sprikjer ut av trekroner;
    • vesten sprikjer over magen
  2. gjere seg til
    Døme
    • gå der og sprikje med ny dress
  3. gå i kvar si lei;
    vere utan samanheng;
    Døme
    • argumenta sprikte i alle retningar

sprik

substantiv hankjønn eller inkjekjønn

Opphav

av sprikje

Tyding og bruk

  1. opning, sprekk
  2. skilnad, forskjell
    Døme
    • stort sprik i meiningar;
    • spriket mellom liv og lære