Avansert søk

2 treff

Nynorskordboka 2 oppslagsord

spjåke

spjåka

verb

Opphav

frå lågtysk; same opphav som spøkje

Tyding og bruk

stase, pynte (på ein overdriven eller smaklaus måte)

Faste uttrykk

  • spjåke seg til
    pynte seg på ein overdriven eller smaklaus måte
    • spjåke seg til med glitrande ballkjolar
  • spjåke seg ut
    pynte seg på ein overdriven eller smaklaus måte
    • han spjåka seg ut med halskjede og ringar på fingrane

spjåke seg ut

Tyding og bruk

pynte seg på ein overdriven eller smaklaus måte;
Sjå: spjåke
Døme
  • han spjåka seg ut med halskjede og ringar på fingrane