Avansert søk

2 treff

Nynorskordboka 2 oppslagsord

gein

substantiv hokjønn

Opphav

frå nederlandsk gijn ‘talje’; eller samanheng med gine

Tyding og bruk

  1. tau mellom nota og landtauet;
    del av nota som ligg nærmast desse taua

geine

geina

verb

Opphav

samanheng med gine

Tyding og bruk

  1. gape skeivt, geipe
  2. gå skeivt, svinge til sides, skeivle, skjene
    Døme
    • kua geiner;
    • kniven geinte, så eg skar meg
  3. vri på orda;