Avansert søk

13 treff

Nynorskordboka 13 oppslagsord

vord 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt vǫrðr; truleg samanheng med varde (3 og vare (3

Tyding og bruk

  1. overnaturleg vesen som etter folketrua følgjer eit menneske;
    jamfør gardvord
    Døme
    • kvar manns vord
  2. andletsdrag, utsjånad;
    måte å te seg på
    Døme
    • ho har god vord med seg

vardøger, vardyvle

substantiv inkjekjønn

Opphav

av varde (3; samanheng med vord (2

Tyding og bruk

i folketru: overnaturleg vesen som følgjer eller går føre eit menneske;

følgje med

Tyding og bruk

bli med, halde tritt;
vere merksam;
passe på;
Sjå: fylgje
Døme
  • følg med inn!
  • sokken følgde med da ho tok av seg støvelen;
  • følg med ungen litt!
  • du må følgje med i tida;
  • eg har litt vanskeleg for å følgje med i timen

følgje av seg sjølv

Tyding og bruk

vere sjølvsagd;
Sjå: fylgje

følgje opp

Tyding og bruk

gå eller arbeide vidare med noko mot eit mål;
utfylle, komplettere;
Sjå: fylgje
Døme
  • følgje opp ei sak;
  • lova må følgjast opp i praksis;
  • følgje opp suksessen;
  • følgje opp kurset med praktiske øvingar

følgje på

Tyding og bruk

halde følgje;
kome etter;
halde fram;
Sjå: fylgje
Døme
  • om renta blir kutta, vil truleg bankane følgje på med lågare rente for bustadlån

følgjast åt

Tyding og bruk

vere i lag;
gå saman;
Sjå: fylgje
Døme
  • godt og vondt plar følgjast åt

halde følgje

Tyding og bruk

halde same fart eller nivå;
Sjå: fylgje
Døme
  • han greidde ikkje å halde følgje med lagkameraten

som følgje av

Tyding og bruk

på grunn av;
Sjå: fylgje

ferdafølgje, ferdafylgje, ferdafølge

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

  1. person(ar) som ein reiser saman med
    Døme
    • ein kamerat var ferdafylgje
  2. flokk, fylgje som reiser saman
    Døme
    • vere, ha eit stort ferdafylgje