Gå til hovedinnhold
Tilgjengelighet
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillinger
Kontakt oss
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Enkelt søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøyde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjoner
konjunksjoner
subjunksjoner
interjeksjoner
Nullstill
Listevisning
Om avansert søk
2 treff
Nynorskordboka
2
oppslagsord
dempe
dempa
verb
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
,
opphavleg
‘få (eld) til å dampe, ryke (og dermed slokne)'
;
samanheng
med
damp
Tyding og bruk
gjere svakare, mildare eller mindre
;
døyve
(1)
,
svekkje
,
roe
(
2
II)
Døme
dempe lyden
;
dempe veksten i arbeidsløysa
brukt som adjektiv
det var dempa musikk i bakgrunnen
gradvis få til å stoppe
Døme
dempe ballen
;
pendelsvingingane blir dempa
brukt som adjektiv
dempa svingingar
Faste uttrykk
dempe seg
vere mindre høgmælt
;
roe seg
demp deg!
læraren bad dei dempe seg
Artikkelside
dempe seg
Tyding og bruk
vere mindre høgmælt
;
roe seg
;
Sjå:
dempe
Døme
demp deg!
læraren bad dei dempe seg
Artikkelside