Avansert søk

74 treff

Nynorskordboka 74 oppslagsord

blautfôr, blautfor

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

  1. fôr, særleg høy, som er bløytt i varmt vatn
  2. dyrefôr i form av ein våt masse, ei røre eller liknande;
    til skilnad frå tørrfôr (1)

dyrefôr, dyrefor

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

mat til dyr (1, 1), særleg husdyr
Døme
  • bruke høyet til dyrefôr

entrecôte, entrecote

substantiv hankjønn

Uttale

angtrekåtˊt

Opphav

frå fransk, av entre ‘mellom’ og côte ‘ribbein’

Tyding og bruk

stykke storfekjøt frå mellom ribbeina;
kotelett av okse
Døme
  • entrecôte med bakt potet

flaskefôr, flaskefor

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

drikkevare på flaske

fôr 1, for 2

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt fóðr; truleg samanheng med

Tyding og bruk

  1. mat til husdyr
    Døme
    • økologisk fôr;
    • kyrne skal ha mykje fôr;
    • samle fôr;
    • bruke fiskeavfall til fôr
  2. porsjon med fôr (1, 1)
    Døme
    • to fôr om dagen
  3. det å fôre eit husdyr om vinteren
    Døme
    • setje bort kua på fôr

fôr 2, for 4

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt fóðr, frå lågtysk; samanheng med futteral

Tyding og bruk

  1. tøylag på innsida av klesplagg
    Døme
    • fôret har losna;
    • sy fôr i jakka
  2. lag med papir på innsida av til dømes ein konvolutt
    Døme
    • konvoluttar med og utan fôr

fôre 4, fore 4

fôra, fora

verb

Opphav

norrønt fóðra; av fôr (1

Tyding og bruk

  1. gje (husdyr) fôr (1, 1);
    fø (opp)
    Døme
    • fôre krøtera godt
  2. sanke fôr
    Døme
    • dei driv og fôrar i marka
  3. Døme
    • fôre nokon med opplysningar

Faste uttrykk

fôre 5, fore 5

fôra, fora

verb

Opphav

same opphav som fôre (5; av fôr (2

Tyding og bruk

  1. Døme
    • fôre ei kåpe
    • brukt som adjektiv
      • ei fôra jakke
  2. i snikring: kle med dekkjande lag
    Døme
    • fôre ut ein vegg

fôravl, foravl

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

fôravling, foravling

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

Døme
  • dårleg fôravling på grunn av tørke