Avansert søk

25 treff

Bokmålsordboka 10 oppslagsord

utrygg

adjektiv

Betydning og bruk

ikke trygg (1);
urolig, uviss
Eksempel
  • det var utrygge forhold under krigen;
  • utrygt vær

Faste uttrykk

  • føle seg utrygg
    være engstelig;
    være nervøs
  • være utrygg på
    være usikker på;
    ikke ha tillit til
    • være utrygg på sin egen rolle

usikker

adjektiv

Betydning og bruk

  1. Eksempel
    • usikre politiske forhold;
    • isen er usikker
  2. som en ikke kan vite noe om
    Eksempel
    • gå en usikker framtid i møte
  3. tvilsom, dårlig fundert
    Eksempel
    • en usikker melding
  4. som mangler selvtillit
    Eksempel
    • være, føle seg usikker
  5. Eksempel
    • usikkert

være utrygg på

Betydning og bruk

være usikker på;
ikke ha tillit til;
Se: utrygg
Eksempel
  • være utrygg på sin egen rolle

føle seg utrygg

Betydning og bruk

være engstelig;
være nervøs;
Se: utrygg

værsituasjon

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

tilstand preget av været og værutsiktene videre
Eksempel
  • et lavtrykk gjør værsituasjonen utrygg

verdenssituasjon

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

særlig i politikk: tilstand i verden
Eksempel
  • verdenssituasjonen er utrygg

utrygghetsfølelse

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

følelse av å være utrygg
Eksempel
  • opptøyer skaper frykt og utrygghetsfølelse

utrygghet

substantiv hunkjønn eller hankjønn

Betydning og bruk

det å være utrygg
Eksempel
  • en følelse av utrygghet;
  • skape utrygghet i ungdomsmiljøet

prekær

adjektiv

Opphav

gjennom fransk; fra latin precarius ‘på nåde, uviss, utrygg’

Betydning og bruk

svært vanskelig;
usikker, kritisk (3)
Eksempel
  • være i en prekær situasjon

risikofylt

adjektiv

Betydning og bruk

som det følger risiko med;
utrygg

Nynorskordboka 15 oppslagsord

utrygg

adjektiv

Tyding og bruk

ikkje trygg (1);
uroleg, uviss
Døme
  • utrygge forhold;
  • utrygg is;
  • det er utrygt å gå der;
  • utrygt vêr

Faste uttrykk

  • kjenne seg utrygg
    vere uroleg;
    vere nervøs
  • vere utrygg på
    vere usikker på;
    ikkje ha tillit til
    • ho er utrygg på kven ho er

usikker

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som kan vere eller bli farleg;
    Døme
    • usikker is;
    • stoda er usikker;
    • usikkert vêr
  2. som ein ikkje kan vite noko om;
    Døme
    • bransjen har ei usikker framtid;
    • det er usikkert korleis det går
  3. dårleg fundert;
    Døme
    • det er eit usikkert grunnlag å byggje på
  4. som er i tvil;
    lite overtydd;
    med dårleg (sjølv)tillit
    Døme
    • eg er usikker på kva som er rett;
    • vere usikker på seg sjølv;
    • svare usikkert
  5. ustø, vaklande, famlande
    Døme
    • usikre steg, rørsler;
    • gå usikkert

vêrsituasjon, versituasjon

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

tilstand prega av vêret og vêrutsiktene vidare;
Døme
  • eit lågtrykk gjer vêrsituasjonen utrygg

vere utrygg på

Tyding og bruk

vere usikker på;
ikkje ha tillit til;
Sjå: utrygg
Døme
  • ho er utrygg på kven ho er

kjenne seg utrygg

Tyding og bruk

vere uroleg;
vere nervøs;
Sjå: utrygg

utryggleik

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

det å vere utrygg
Døme
  • ei kjensle av utryggleik;
  • bilar i høg fart skaper utryggleik

risikofylt

adjektiv

Tyding og bruk

som det følgjer risiko med;
utrygg

vålyndt, vålynt

adjektiv

Opphav

jamfør norrønt vályndr ‘farleg, illvilja’

Tyding og bruk

ikkje til å lite på;

våhøv

adjektiv

Opphav

av (1

Tyding og bruk

som lett glepp eller mislykkast;
Døme
  • det er våhøvt med fisket

uroleg

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som stadig flyttar eller ledar seg (når ein ikkje skal)
    Døme
    • stå, sitje uroleg;
    • ha eit uroleg blikk
  2. som forstyrrar og bråkar
    Døme
    • urolege elevar
  3. skiftande, ustadig, ustabil
    Døme
    • urolege vêrforhold;
    • uroleg sjø;
    • uroleg søvn;
    • sove uroleg
  4. om stad: utsett for mykje ferdsle og forstyrring;
    i folketrua: som er plaga av tussefolk
  5. merkt av mykje ufred og gjæring
    Døme
    • eit uroleg hjørne av verda;
    • urolege tider
  6. ottefull, sutfull, utrygg
    Døme
    • vere uroleg for, over noko(n);
    • uroleg til sinns