Avansert søk

7 treff

Bokmålsordboka 4 oppslagsord

tarv

substantiv hankjønn eller intetkjønn

Opphav

norrønt þorf

Betydning og bruk

behov, trang, krav eller interesse
Eksempel
  • ivareta sin tarv

turve

verb

Opphav

norrønt þurfa

Betydning og bruk

ha bruk for;
være nødt til
Eksempel
  • vi tarv mer mat;
  • du turvte ha vært der

nødtørft

substantiv hankjønn

Opphav

fra lavtysk, beslektet med norrønt turft ‘trang, behov’; jamfør turve og tarv

Betydning og bruk

naturlig trang eller behov

Faste uttrykk

tarvelig

adjektiv

Opphav

norrønt þarfligr ‘nødvendig’; av tarv

Betydning og bruk

  1. billig, simpel, fattigslig
    Eksempel
    • en tarvelig kjole;
    • dette er tarvelige greier
    • brukt som adverb:
      • leve tarvelig
  2. sjofel, ussel
    Eksempel
    • tarvelig oppførsel;
    • et tarvelig menneske
    • brukt som adverb:
      • det var tarvelig gjort

Nynorskordboka 3 oppslagsord

tarv

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt þǫrf

Tyding og bruk

trong, krav, behov eller interesse
Døme
  • passe si eiga tarv

turve

turva

verb

Opphav

norrønt þurfa

Tyding og bruk

ha bruk for;
vere nøydd til
Døme
  • vi tarv meir mat;
  • det tarv ikkje du bry deg om;
  • du turvte ha vore der

tarveleg

adjektiv

Opphav

norrønt þarfligr ‘naudsynt’; av tarv

Tyding og bruk

  1. enkel, billig, fattigsleg
    Døme
    • ein tarveleg barndom;
    • eit tarveleg rom;
    • den tarvelege kvardagen
    • brukt som adverb:
      • gå tarveleg kledd
  2. ussel, sjofel
    Døme
    • tarveleg oppførsel
    • brukt som adverb:
      • det var tarveleg gjort