Avansert søk

11 treff

Bokmålsordboka 6 oppslagsord

innvandre

verb

Betydning og bruk

  1. dra inn i et land for å leve der varig;
    Eksempel
    • familien innvandret fra Tyskland på 1700-tallet
  2. om dyr eller planter: spre seg over et område utenfra
    Eksempel
    • planten har innvandret i senere tid

vandre

verb

Opphav

fra lavtysk

Betydning og bruk

  1. gå (rolig)
    Eksempel
    • vi vandrer hånd i hånd;
    • de vandret stien helt til topps;
    • vandre hvileløst rundt i lokalet
    • brukt som adjektiv:
      • den fargerike genseren får meg til å se ut som et vandrende juletre
  2. gå, dra eller flytte seg fra sted til sted;
    Eksempel
    • laksen vandrer;
    • la ungene vandre fritt i hagen;
    • jeg lot blikket vandre over området
    • brukt som adjektiv:
      • en vandrende fiskebestand;
      • en vandrende fant;
      • hun er vandrende spiss på fotballaget
  3. i overført betydning: dø
    Eksempel
    • han er gammel og klar til å vandre
  4. om abstrakte ting: spre eller utvikle seg
    Eksempel
    • eventyrene har vandret fra land til land;
    • jeg lot tankene vandre
  5. brukt som adjektiv: med like egenskaper som
    Eksempel
    • et vandrende leksikon;
    • du er som en vandrende klisjé

Faste uttrykk

  • vandre heden
    ;
    ta kvelden
    • han vandret heden i en alder av 90 år;
    • datamaskinen min vandret heden forrige uke
  • vandre inn
    flytte fra et annet land;
    innvandre;
    immigrere
  • vandre ut
    flytte til et annet land;
    utvandre;
    emigrere
  • vandrende nyre
    nyre som har unormalt mye rom til å forskyve seg;
    vandrenyre
  • vandrende ugress
    flerårig ugress som formerer og sprer seg både med utløpere fra rota og med frø eller sporer;
    rotugress

vandre inn

Betydning og bruk

flytte fra et annet land;
innvandre;
Se: vandre

vestfra

preposisjon

Betydning og bruk

  1. fra (et sted i) vest;
    Eksempel
    • komme seilende vestfra havet
  2. brukt som adverb: fra vest mot øst;
    Eksempel
    • de kom vestfra;
    • innvandre vestfra

immigrere

verb

Opphav

av latin immigrare, av im- og migrare ‘vandre’; jamfør in-

Betydning og bruk

komme til et nytt land og bosette seg der for godt;
jamfør emigrere

innvandring

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

Eksempel
  • innvandringen til Amerika

Nynorskordboka 5 oppslagsord

innvandre

innvandra

verb

Tyding og bruk

  1. dra inn i eit land for å busetje seg fast;
    Døme
    • mange danske familiar innvandra til Noreg på 1600- og 1700-talet
  2. om dyr eller planter: spreie seg over eit område utanfrå
    Døme
    • rådyra innvandra heller seint til Noreg

vandre inn

Tyding og bruk

flytte frå eit anna land;
innvandre;
Sjå: vandre

vandre

vandra

verb

Opphav

frå lågtysk; samanheng med vinde (2

Tyding og bruk

  1. gå (roleg)
    Døme
    • vandre rundt føremålslaust;
    • vi vandrar hand i hand;
    • dei vandra stien heilt til topps
    • brukt som adjektiv:
      • han ser ut som eit vandrande juletre i den påkledninga
  2. gå eller fare frå stad til stad;
    Døme
    • laksen vandrar;
    • ho lét blikket vandre langs stolradene;
    • vi lét ungane vandre fritt på tunet
    • brukt som adjektiv:
      • vandrande kysttorsk;
      • ein vandrande fant;
      • han var vandrande spiss på fotballbana
  3. i overført tyding: døy
    Døme
    • ho er gammal og klar til å vandre
  4. om abstrakte ting: spreie eller utvikle seg
    Døme
    • eventyra har vandra frå land til land;
    • eg lét tankane vandre
  5. brukt som adjektiv: med like eigenskapar som
    Døme
    • eit vandrande leksikon;
    • du er ein vandrande katastrofe

Faste uttrykk

  • vandrande nyre
    nyre som har unormalt mykje rom til å forskuve seg;
    vandrenyre
  • vandrande ugras
    fleirårig ugras som formeirar og spreier seg både med utløparar frå rota og med frø eller sporar;
    rotugras
  • vandre hedan
    døy;
    ta kvelden (3)
    • han vandra hedan i ein alder av 90 år
  • vandre inn
    flytte frå eit anna land;
    innvandre;
    immigrere
  • vandre ut
    flytte til eit anna land;
    utvandre;
    emigrere

immigrere

immigrera

verb

Opphav

av latin immigrare, av im- og migrare ‘vandre’; jamfør in-

Tyding og bruk

kome til eit nytt land og busetje seg der for godt;
jamfør emigrere

innvandring

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

Døme
  • innvandringa til Amerika