Avansert søk

10 treff

Bokmålsordboka 6 oppslagsord

stø 4, støe

verb

Opphav

norrønt stǿða

Betydning og bruk

  1. holde oppe, oppreist eller på plass;
    Eksempel
    • stø pasienten til senga;
    • jeg stødde henne over golvetu;
    • stø seg på albuen
  2. lene (2 mot noe stabilt;
    Eksempel
    • stø seg på rekkverket;
    • eleven stødde hodet mot hendene;
    • stø ryggen mot en stein;
    • jeg må stø meg på noe for å gå trygt
  3. slutte seg til eller være enig i;
    Eksempel
    • stø streiken;
    • jeg stør en god sak
  4. bygge på eller finne støtte i
    Eksempel
    • stø seg på ny forskning

Faste uttrykk

  • stø opp
    sette noe oppunder for å gi støtte
    • stø opp veiskulderen

stø opp

Betydning og bruk

sette noe oppunder for å gi støtte;
Se: stø
Eksempel
  • stø opp veiskulderen

paragrafbåt

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

båt som har en størrelse like oppunder grensen for ny størrelsesklasse med større påbudte krav til bemanning, større avgifter og lignende

oppunder

preposisjon

Betydning og bruk

  1. mot undersiden av
    Eksempel
    • ligge med hendene oppunder hodet;
    • bjelkene oppunder taket
  2. mot nedre del av
    Eksempel
    • en gård oppunder fjellet;
    • oppunder land
  3. like før
    Eksempel
    • en dag oppunder jul
  4. brukt som adverb: i nærheten av
    Eksempel
    • det er ikke det beste han har prestert, men det ligger tett oppunder

dekk

substantiv intetkjønn

Opphav

fra lavtysk; beslektet med tak (1

Betydning og bruk

  1. horisontalt plan på bygning, konstruksjon eller fartøy;
    utendørs gulv på fartøy;
    etasje på skip
    Eksempel
    • et skip med fem dekk;
    • alle mann på dekk!
    • spyle dekket;
    • male oppunder dekk;
    • øvre dekk;
    • under dekk har båten to lugarer;
    • oljeplattform med flere dekk
  2. ytre ring av gummi på et hjul
    Eksempel
    • piggfrie dekk;
    • skifte dekk;
    • fylle luft i dekkene;
    • punktert dekk

gallion

substantiv hankjønn

Opphav

fra fransk; beslektet med galei

Betydning og bruk

  1. om eldre forhold: stort krigs- eller handelsfartøy
    Eksempel
    • den spanske gallionen
  2. forreste og øverste del av skroget på et seilskip, oppunder baugsprydet

Nynorskordboka 4 oppslagsord

krøkje 2, krøke 3

krøkja, krøka

verb

Opphav

norrønt krǿkja

Tyding og bruk

  1. gjere krokete;
    bøye seg saman
    Døme
    • krøkje i hop noko;
    • krøkje føtene oppunder seg;
    • krøkje seg saman;
    • han krøkte fingrane
    • brukt som adjektiv
      • ein krøkt rygg
  2. om veg: bukte seg;
    Døme
    • stien krøkte seg oppover dalen
  3. hekte (ein krok i)
  4. rykkje (1, 1) fast krok i fisk
    Døme
    • krøkje laks

Faste uttrykk

  • den skal tidleg krøkjast som god krok skal bli
    skal ein bli flink til noko, må ein byrje å øve seg tidleg

oppunder

preposisjon

Tyding og bruk

  1. mot undersida av;
    oppe under
    Døme
    • ei hylle heilt oppunder taket;
    • liggje med hendene oppunder hovudet
  2. mot nedre delen av
    Døme
    • ein gard oppunder fjellet;
    • oppunder land
  3. like før
    Døme
    • ein dag oppunder jul
  4. brukt som adverb: i nærleiken av
    Døme
    • fjoråret er ikkje det beste vi har hatt, men ligg tett oppunder

raft

substantiv hankjønn eller hokjønn

Opphav

norrønt raptr

Tyding og bruk

  1. takbjelke;
    (ytterende av) taksperre
  2. overgang mellom yttervegg og tak på langsida av hus;
    nedste kant av hustak, takskjegg, ufs (1, 2)
    Døme
    • fuglen bygde reir oppunder rafta
  3. tynn stokk, lekt;
    stong

dekk

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå lågtysk; samanheng med tak (1

Tyding og bruk

  1. horisontalt plan på bygning, konstruksjon eller fartøy;
    utandørs golv på fartøy;
    etasje på skip
    Døme
    • bli sendt under dekk;
    • alle mann på dekk!
    • spyle dekket;
    • på øvste dekk;
    • henge køya oppunder dekk
  2. ytre ring av gummi på eit hjul
    Døme
    • skifte dekk;
    • punktere dekket;
    • køyre med dårlege dekk