kaleidoskop
substantiv inkjekjønn
Opphav
av engelsk kaleidoscope; av gresk kalos ‘vakker’, eidos ‘form’ og -skopTyding og bruk
røyr med vinkelspeglar og kikhol der ein ser skiftande, stjerneforma bilete når ein snur på røyret slik at lause, farga glasbitar i andre enden skiftar plass