forskrift
substantiv hokjønn
Opphav
frå lågtysk; samanheng med føreskriveTyding og bruk
- regel for kva slags prosedyre eller åtferd ein skal følgje;
Døme
- følgje forskriftene;
- ta medisinen etter forskrifta
- i jus: utfyllande instruks med heimel i lov;jamfør føreskrift
Døme
- gje forskrifter til lova;
- forskrift om forvalting av rovvilt