Nynorskordboka
ærgjerrig, æregjerrig
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| æregjerrig | æregjerrig | æregjerrige | æregjerrige |
| ærgjerrig | ærgjerrig | ærgjerrige | ærgjerrige |
Opphav
frå lågtyskTyding og bruk
som trår etter vyrdnad;
Døme
- ein ærgjerrig og profilert advokat;
- ærgjerrige foreldre