Nynorskordboka
vindstille 1
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei vindstille | vindstilla | vindstiller | vindstillene |
Opphav
jamfør stille (1Tyding og bruk
område eller tilstand utan vind
Døme
- seglbåtane låg med slakke segl i vindstilla