Nynorskordboka
trælke
trælka
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å trælkaå trælke | trælkar | trælka | har trælka | trælk!trælka!trælke! |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| trælka + substantiv | trælka + substantiv | den/det trælka + substantiv | trælka + substantiv | trælkande |
Opphav
norrønt þrælkaTyding og bruk
- tvinge under seg, halde i ufridom, (under)kue
Døme
- trælke folket
- slite og slepe, træle