Artikkelside

Nynorskordboka

tronfølgje, tronfylgje, tronfølge

substantiv hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ei tronfølgetronfølgatronfølgertronfølgene
ei tronfølgjetronfølgjatronfølgjertronfølgjene
ei tronfylgjetronfylgjatronfylgjertronfylgjene

Tyding og bruk

  1. rett til å ta over ei trone (1, 2)
    Døme
    • seie frå seg tronfølgja
  2. rekkjefølgje for tronarvingar
    Døme
    • vere nummer fem i tronfølgja