Nynorskordboka
skrede
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei skrede | skreda | skreder | skredene |
Opphav
norrønt skriða; av skriTyding og bruk
- far (2, 2) etter eit skred (1);stad der det går eller har gått skred (1)