Nynorskordboka
skramme 1
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei skramme | skramma | skrammer | skrammene |
Opphav
norrønt skráma ‘øks’; samanheng med skjere (3Tyding og bruk
lett skade på overflata av noko;
flengje, rift, ripe;
skrubbsår
Døme
- falle og få ei skramme på kneet;
- kome frå ulykka utan ei skramme