Nynorskordboka
besynderleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| besynderleg | besynderleg | besynderlege | besynderlege |
Uttale
besynˊderlegOpphav
frå lågtysk; av synderlegTyding og bruk
som stikk seg ut;
Døme
- det var besynderleg til åtferd;
- ein besynderleg framgangsmåte;
- vere kledd på ein besynderleg måte