Nynorskordboka
omgjenge
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit omgjenge | omgjenget | omgjenge | omgjenga |
Opphav
av svensk umgänge; jamfør norrønt umgengi ‘det å gå omkring’Tyding og bruk
Døme
- ha omgjenge med all slags folk