Nynorskordboka
møkavêr, møkaver, møkkavêr, møkkaver, møkvêr, møkver, møkkvêr, møkkver
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit møkaver | møkaveret | møkaver | møkavera |
| eit møkavêr | møkavêret | møkavêr | møkavêra |
| eit møkkaver | møkkaveret | møkkaver | møkkavera |
| eit møkkavêr | møkkavêret | møkkavêr | møkkavêra |
| eit møkkver | møkkveret | møkkver | møkkvera |
| eit møkkvêr | møkkvêret | møkkvêr | møkkvêra |
| eit møkver | møkveret | møkver | møkvera |
| eit møkvêr | møkvêret | møkvêr | møkvêra |
Tyding og bruk
elendig vêr (2, 1)
Døme
- vi hadde møkavêr heile ferien