Nynorskordboka
kardus
substantiv hankjønn eller hokjønn
| kjønn | eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | |
| hankjønn | ein kardus | kardusen | kardusar | kardusane |
| hokjønn | ei kardus | kardusa | karduser | kardusene |
Opphav
gjennom lågtysk karduse, frå fransk cartouche; same opphav som kardeskTyding og bruk
- om eldre forhold: røykjetobakk, opphavleg pakka inn i karduspapir