Nynorskordboka
hundekoppel
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit hundekoppel | hundekoppelet | hundekoppel | hundekopla |
Tyding og bruk
- jamfør koppel (1)
- gruppe av hundar som er samla i flokk;
Døme
- jakt med hundekoppel