Artikkelside

Nynorskordboka

hamne 1

hamna

verb
Bøyningstabell for dette verbet
infinitivpresenspreteritumpresens perfektumimperativ
å hamnaå hamnehamnarhamnahar hamnahamn!hamna!hamne!
Bøyningstabell for dette verbet (partisippformer)
perfektum partisipppresens partisipp
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden formfleirtal
hamna + substantivhamna + substantivden/det hamna + substantivhamna + substantivhamnande

Opphav

norrønt hafna ‘føre (skip) i land’; av hamn (1

Tyding og bruk

stogge, slå seg til ro, kome (til eller på)
Døme
  • hamne i Bergen;
  • hamne på sjukehus;
  • hamne på hovudet