Nynorskordboka
ervefølgje, ervefylgje, ervefølge
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei ervefølge | ervefølga | ervefølger | ervefølgene |
| ei ervefølgje | ervefølgja | ervefølgjer | ervefølgjene |
| ei ervefylgje | ervefylgja | ervefylgjer | ervefylgjene |
Tyding og bruk
rekkefølgje for arveretten som kvar einskild måtte ha etter ein avliden;