Artikkelside

Nynorskordboka

dyvje

dyvja

verb
kløyvd infinitiv: -a
Bøyningstabell for dette verbet
infinitivpresenspreteritumpresens perfektumimperativ
å dyvjaå dyvjedyvduvdehar duvddyv!
har duvt
Bøyningstabell for dette verbet (partisippformer)
perfektum partisipppresens partisipp
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden formfleirtal
duvd + substantivduvd + substantivden/det duvde + substantivduvde + substantivdyvjande
duvt + substantiv

Opphav

jamfør austfrisisk dufen ‘støyte’; norrønt dubba ‘slå til riddar’

Tyding og bruk

  1. Døme
    • jorda dyv
  2. Døme
    • tora duvde
  3. Døme
    • dyvje og slå