Bokmålsordboka
urikkelig
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| urikkelig | urikkelig | urikkelige | urikkelige |
Betydning og bruk
som ikke lar seg rikke;
Eksempel
- holde noe i et urikkelig grep
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| urikkelig | urikkelig | urikkelige | urikkelige |