Bokmålsordboka
omtumlet, omtumla
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| omtumla | omtumla | omtumla | omtumla |
| omtumlet | omtumlet | omtumlede | omtumlede |
| omtumlete | omtumlete | ||
Betydning og bruk
- som stadig endres;
Eksempel
- de har ført en omtumlet tilværelse
Eksempel
- hun var omtumlet etter fallet