Bokmålsordboka
abnormitet
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en abnormitet | abnormiteten | abnormiteter | abnormitetene |
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en abnormitet | abnormiteten | abnormiteter | abnormitetene |