Bokmålsordboka
dyretemmer
substantiv hankjønn
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en dyretemmer | dyretemmeren | dyretemmere | dyretemmerne |
Betydning og bruk
person som temmer eller dresserer ville dyr (1, 1)
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en dyretemmer | dyretemmeren | dyretemmere | dyretemmerne |