vakt 1
substantiv hokjønn
Opphav
frå lågtysk; samanheng med vake (2Tyding og bruk
- det å vake eller vakte;det å halde utkik og gripe inn om naudsynt;det å passe på;det å verje (2 noko eller nokon
Døme
- han heldt vakt over den sjuke heile natta;
- ho sit vakt ved bålet;
- hunden stod på vakt ved døra
- tidsrom da ein held vakt (1, 1);
Døme
- til sjøs er døgnet delt inn i seks vakter;
- kan du ta siste vakta?
- eg går av vakt klokka sju;
- dr. Aasen har vakt i natt
- som etterledd i ord som
- frivakt
- kveldsvakt
- nattevakt
- stad eller lokale der det blir halde vakt
Døme
- melde seg i vakta
Faste uttrykk
- på vakt motpåpasseleg (og mistenksam) mot
- vi må vere på vakt mot forsøk på svindel