Nynorskordboka
være 1
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit være | været | være | væra |
Opphav
norrønt væri; av vær (3Tyding og bruk
- det å vere eller finnast på ein stad;
Døme
- nærvære;
- tilvære
- stad der ein held til;
- kjerald, rom som noko kan vere i
Døme
- har du eit være til dette mjølet?
- (det ein har i) forvaring
Døme
- det finst ikkje i mitt være